Hässleholm tourist center

Hässleholm Tourist Center

MENY

Oplev

I Hässleholm og omegn er det nemt at finde ro og afslapning kombineret med eventyr for hele familien, dejlige spa-behandlinger, god mad og komfortabel overnatning. Her kan du leve det gode liv!

Trädhusets servering

Hovdala trädhus. Foto: Sven Persson/swelo.se

Søg her for at finde alle aktiviteter, seværdigheder og besøgsmål i Hässleholms kommuneexternal link, opens in new window

 
Hässleholm er et kreativt centrum midt i Øresundsregionen med dristige satsninger inden for kunst, kultur og natur. Den inspirerende arkitektur i Hässleholm Kulturhus giver plads til musik, teater og udstillinger inden for alle mulige genrer.

 
Vil du læse mere om Hässleholm og byområderne i kommunen?

Laes mere heropens in new window


Trädhuset ligger i bakkerne over Finjasøen syd for byen. Det er Nordens største træhus til helårsbrug, og siden 2006 har det været brugt som et markant og anderledes sted for konferencer midt mellem trækronerne. Herfra er der den skønneste udsigt over søen og naturområdet ved Hovdala. Om sommeren er træhusets cafe et populært udflugtsmål til en kop kaffe.

 

En modpol til træhusets moderne arkitektur finder man midt i området med Hovdala slot, en national kulturarv med mindesmærker fra 1600-tallets snaphanefejder.


Luhrsjöbadens Camping

Foto: Luhrsjöbadens Camping

Skovene og de frie områder byder på dejlige vandreture i den storslåede og varierede natur gennem alle årstiderne. Der er også andre muligheder for store naturoplevelser, for eksempel fiskeri, cykling, kanosejlads, golf eller ridning.

 

Om sommeren kan man tage en forfriskende dukkert i en rolig sø. Tag en tur på en glad og livlig islænderhest ad de snoede skovveje. Kør på mountainbike i skoven på rigtige baner. Lev vildmarkslivet under et shelter, og tilbered fin friskfangede fisk over åben ild en dejlig sommeraften.

 

 

 

 

 


 

Rikstornerspelen

Rikstornerspelen, Hovdala. Foto: Kajsa Lindqvist

Med sin beliggenhed i grænselandet mellem Sverige og Danmark spillede Hovdala slot en vigtig rolle i 1600-tallet. I sommerhalvåret arrangeres der guidede ture, udstillinger, koncerter og meget andet. Parken og haven er åbne hele året. Her kan du gå på opdagelse i historien hele året og tage på skattejagt med sjov app til din smartphone.

Til børnene, der besøger vores område, kan vi friste med spændende historier blandt søjlehaller og flagermus i Tykarpsgrotten, leg og eventyr til Rikstornerspillene i maj – eller aflæg et besøg hos Alpacka & Älg Ekofarm. Her kan du komme helt tæt på den svenske elg og også være sammen med bondegårdsdyr på gården. Eller hvorfor ikke gå en trekkingtur med en alpacka? Børn, der normalt ikke har så meget lyst til at gå tur, virker til at glemme tiden, når de går tur sammen med disse rolige dyr.

 

Uanset om du interesserer dig for golf, haver, design, kunst eller historie ... så er her noget for enhver smag!


Turistkontoret står til din rådighed med tips og information!



 

Dela sidans innhåll:

Tourist center

Visit us:

Hässleholm Kulturhus

Vattugatan 18

281 31 Hässleholm

Write to us:

Hässleholms kommun Stadshuset

281 80 Hässleholm

Email:

Phone: +46 (0)451-26 73 00

Org.nr: 212000-0985

Opening hoursopens in new window
How to get hereopens in new window

Follow us

Facebook
Hässleholms Kommun